Croix Sarah, Work and Space in Rural Settlements in Viking-age Scandinavia

Croix Sarah, Work and Space in Rural Settlements in Viking-age Scandinavia – Gender Perspectives, Thèse de doctorat soutenue en 2012, (dir. E. Roesdahl, Université d’Aarhus)

English summary
This dissertation addresses the question of the relationship between gendered activities and spatial organization in the Viking Age on the basis of the archaeological material from rural settlements in Denmark, Norway and Iceland. The farmstead was the primary social and economic unit in Viking-Age Scandinavia. Dwelling and working activities were shared by its inhabitants, on the basis of their gender, age and social status. The organization of labor was the key-factor shaping daily life and relations between household members.

As in most societies, the division of activities played an important role in the definition of gender roles in Viking-Age Scandinavia. Indeed, the performance of activities has the potential of charging with meaning elements of material culture, such as objects and architecturally defined spaces, but also male and female human bodies. Objects involved in the performance of activities can thus be symbolically associated to their male or female user; in skaldic poetry and burials, this connection allows relating certain tasks to men, women, or both.

Among these tasks, textile production, metal working, and various subsistence activities, from ploughing to food processing, are most visible in the archaeology of rural settlements in Viking-Age Scandinavia. Their association to specific areas can be established through a source-critical process evaluating the excavated and documented archaeological material as a source reflecting actions leading to the formation of occupation deposits.

The spatial relationships between activity areas identified in Viking-Age houses and farmsteads reveal that even strongly gendered activities such as textile production were unproblematically integrated in multi-functional areas, thus, in the life of the household. Several factors entered in the spatial organization of metal working and textile production, including practical requirements and the status of the workers. The opposition between male-public-outdoor and female-private-indoor is not supported in the archaeological material from Viking-Age settlements.

While gender relations were affected by the degree of distance, closeness, integration and segregation between activity areas, they were not the primary cause of spatial organization on Viking-Age rural settlements. The relationship between humans and animals, as well as broader social and economic factors, such as possible forms of dependency, also had an impact on the use of space. This situation was not exclusive to Viking-Age Scandinavia, and was observed in contemporary rural settlements in Ile-de-France and Centre in France.

Dansk resumé
Arbejde, køn og rum i vikingetidens landbebyggelser i Skandinavien

Afhandlingen omhandler forholdet mellem kønsbestemte aktiviteter og den rumlige bebyggelsesorganisering i vikingetiden på baggrund af det arkæologiske kildemateriale fra landbebyggelser i Danmark, Norge og Island. Gården var den primære sociale og økonomiske enhed i vikingetidens Skandinavien og her var boligen og arbejdsaktiviteterne opdelt efter køn, alder og social status. Arbejdsorganiseringen var hovedfaktoren bag dagliglivets udformning og relationen mellem husstandens medlemmer.

Arbejdsopdelingen spillede i vikingetidens Skandinavien, som i de fleste samfund, en vigtig rolle ved definitionen af kønsroller. Ved udførelsen af aktiviteter kan de materielle genstande, der indgår i aktiviteterne, samt de områder, hvor aktiviteterne finder sted, blive tillagt særlige kulturelle betydninger. Dette gælder også for de mandlige og kvindelige kroppe, der udfører aktiviteterne, gennem en symbolsk association mellem brugeren og genstanden. Forbindelsen mellem krop og genstand ved forskellige aktiviteter, der er knyttet til mænd, kvinder eller begge køn, kan klarlægges ved inddragelse af samtidens skjaldedigtning og begravelsespraksisser.

De kønsbestemte aktiviteter, der optræder tydeligst i det arkæologiske materiale fra vikingetidens landbebyggelser, er tekstilproduktion, metalarbejde og forskellige aktiviteter knyttet til det daglige underhold, fra at pløje marken til produktionen af fødevarer. Aktiviteternes forbindelse med specifikke områder kan bestemmes gennem en kildekritisk analyse, hvor de udgravede og dokumenterede arkæologiske levn evalueres som en kilde til de handlinger, der ligger bag deponeringerne.

De rumlige relationer mellem aktivitetsområder, der er identificeret i vikingetidens huse og gårde, viser, at selv stærkt kønsbestemte aktiviteter, fx tekstilproduktion, var uproblematisk integreret i de multifunktionelle områder og således integreret i husstandens dagligdag. Andre faktorer spillede dog også ind på den rumlige organisering af metalarbejde og tekstilproduktion, herunder praktiske krav og håndværkerens status. Oppositionen mellem mandligt-offentligt-udendørs og kvindeligt-privat-indendørs kan ikke understøttes af det arkæologiske materiale fra vikingetidens bebyggelser.

Selvom kønsrelationerne var påvirket af forholdet mellem aktivitetsområdernes afstande, integration og segregation, så var kønsrelationerne ikke hovedårsagen til den rumlige organisering af vikingetidens landbebyggelser. Forholdet mellem mennesker og dyr, såvel som mere generelle sociale og økonomiske faktorer, fx forskellige former for afhængighedsforhold, havde også en indflydelse på brugen af rum. Denne situation var ikke unik for vikingetidens Skandinavien, men er også observeret for samtidige bebyggelser i Ile-de-France and Centre i Frankrig.


Laisser un commentaire

Votre adresse e-mail ne sera pas publiée. Les champs obligatoires sont indiqués avec *

Ce site utilise Akismet pour réduire les indésirables. En savoir plus sur comment les données de vos commentaires sont utilisées.